Menu

Vildbjerg Cup

Vildbjerg Cup 
Velkommen til information om Vildbjerg Cup.
B.1973, Herlev skal naturligvis med til Vildbjerg Cup igen i år, denne gang for 20. gang altså jubilæum.
Vildbjerg Cup afholdes i uge 31 fra onsdag til søndag i en lille by Vildbjerg der ligger lidt nordvest for Herning i Midtjylland.
Hvem kan deltage i Vildbjerg Cup ?
Alle spillere som fra sommerferien er på hold fra U9 til U17 for drenge og fra U9-U18 for piger.
For at sikre tryghed for børnene ønsker klubben at der er mindst en voksen som børnene kender og dermed kan udnævnes til holdleder/træner med for den årgang som skal spille (og gerne mange forældre).
Se VILDBJERG CUP for flere informationer.
 
Formål (socialt og sportsligt)
Vildbjerg Cup er én af de måder klubben holder på sociale værdier som fællesskab og kammeratskab vedlige, således at alting ikke drejer sig om fodbold. Ved at spillere, trænere og forældre er "tæt" sammen i fire dage får man lært en masse andre at kende og man får også lavet en masse ting som ikke lige præcis har noget med fodbold at gøre og alle skal forvente liv og glade dage i løbet af dagen og aftenen med musik, sang og andet sjov. Musikken skal dog slukkes kl. 23.00 på hele pladsen.
Sportsligt er Vildbjerg Cup en opstartsturnering hvor man for første gang kommer på græs efter sommerferien og hvor træneren også har mulighed for at afprøve nogle nye ting forud for sæsonstart. 
 
Tilmelding til Vildbjerg Cup 
Under menupunktet Vildbjerg Cup er det muligt at:
·          tilmelde spillere til turen
·          tilmelde forældre og søskende til spisning
·          tilmelde sig bus transport
Det koster 860,00 kr. for spillere der selv sørger for transport til Vildbjerg Cup og 500,00 kr. ekstra for de spillere der skal med bus. Vi opfordrer til kommunikation mellem alle på tværs af holdene om samkørsel til Cuppen.
Bussen kører kun såfremt mindst 15 personer har meldt sig til transport med bus.
For dette får spilleren indkvartering i telt i B. 1973’s campingområde, alle måltider fra torsdag morgen til søndag morgen og mindst 4 kampe.

Forældre og søskende kan tilmelde sig forplejning som er alle måltider fra torsdag middag til søndag morgen. Alternativt fuld forplejning i 2 dage eksempelvis fredag aften til søndag morgen. Søskende og ikke-spillere under 12 år får en rabat på forplejningen.

Fuld forplejning koster: 395,00 kr. (voksen)/295,00 kr. (barn)
2 dages forplejning koster: 250,00 kr. (voksen)/195,00 kr. (barn)
 
Har man ikke mulighed for som medrejsende forældre, søskende og andre familiemedlemmer kan man tilmelde sig bustransport. Prisen er 500,00 kr. pr. person, bemærk bussen kører kun såfremt mindst 15 personer har meldt sig til transport med bus.
 
VIGTIGT: Udfyld ALLE oplysninger i formularerne, så vi ikke er i tvivl om hvem der er tilmeldt og så vi har en mulighed for at komme i kontakt med jer, hvis det er nødvendigt. 

Mulighed for indkvartering af medrejsende forældre, søskende mv.
Forældre kan af Vildbjerg Cup for 895 kr. eller 1.045 kr. (afhængig af størrelse på det telt/campingvogn der skal stå på pladsen) leje en plads i B. 1973’s-campinglejr til egen campingvogn/telt eller lignende. 

Har du ikke egen campingvogn/telt er der mulighed for at man kan leje en campingvogn igennem Vildbjerg Cup (KLIK HER) eller ved henvendelse til en campingudlejer efter eget valg
 
Du bestiller campingplads via Vildbjerg Cup (KLIK HER). Udfyld formularen husk at vælg størrelse på campingplads samt B. 1973’ camping administrator Ole Elsholm. Herefter kommer du til en betalingsside, hvor du betaler med kreditkort.

Betaling
 
Når betalingsfristen udløber modtager de forældre der ikke har indbetalt en mail med betalingsoplysninger. Betaling bedes foretaget straks efter modtagelse af mail ellers vil deltagelsen til stævnet blive annulleret.
Al betaling skal foretages til klubbens bankkonto 0146-6444 719 476 i Nordea, Herlev med angivelse af spillernavn og årgang.
Information
Nedenfor er link til forskellige informationer af interesse
Huske/pakkeliste

StillingSerie 1 • Pulje 1

Pos. Hold Kampe V U T Point
1 Helsinge Fodbold 11 8 2 1 26
2 Espergærde IF 11 7 2 2 23
3 Fredensborg BI 11 7 1 3 22
4 Snekkersten IF 11 6 1 4 19
5 VB 1968 11 5 3 3 18
6 Ølstykke FC 11 6 0 5 18
7 B. 1973, Herlev 11 6 0 5 18
8 LSF 11 4 1 6 13
9 BK Avarta 11 4 1 6 13
10 Taarbæk IF 11 4 0 7 12
11 Frem Hellebæk 11 2 3 6 9
12 Frederiksværk FK 11 0 0 11 0

facebook